Vurdering & andelskroneAndelskrone & maksimalpris

Hvorfor er andelskronen lavere end vurderingen?

Forskellen mellem vurderingens loft og den vedtagne andelskrone er en henlæggelse, generalforsamlingen har besluttet. Beløbet står i regnskabet.

Kvinde i fyrrerne og mand i halvfjerdserne står ved et vindue i en dansk stue og ser sammen i et opslået ringbind i eftermiddagslys
Skrevet af
Steffen Bilde, stifter af Andelo
Opdateret
4. september 2026

Kort svar

Andelskronen er lavere, fordi generalforsamlingen har lagt en del af foreningens formue til side som en henlæggelse, også kaldet en reserve eller en buffer. Andelskronen er det tal, dit indskud ganges med, og loven siger kun, at prisen ikke må overstige loftet (andelsboligloven § 5, stk. 1). Beløbet skal stå som note til årsregnskabet i felt F3 og F4 (bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, § 3). Begrundelsen skal ikke.

Nøgletal

Lovlige principper for at værdiansætte foreningens ejendom: anskaffelsesprisen, valuarvurderingen, den senest ansatte offentlige ejendomsværdi og samme værdi reguleret efter nettoprisindekset. Alle fire er lofter, der ikke må overskrides
4
Andelsboligloven § 5, stk. 2, litra a-d, som affattet ved lov nr. 330 af 9. april 2024, retsinformation.dk · 2024
Højeste alder på en ny valuarvurdering brugt i andelsværdiberegningen. Grænsen var 18 måneder indtil 15. april 2024. Vurderinger fastholdt fra før 1. juli 2020 er undtaget (andelsboligloven § 5, stk. 3)
42 måneder
Lov nr. 330 af 9. april 2024, retsinformation.dk · 2024
Felter i nøgleoplysningsskemaet, der viser bufferen: F3 generalforsamlingsbestemte reserver i kroner og F4 reserver i procent af ejendomsværdi. Begge skal optages som noter til årsregnskabet
2
Bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, § 3 og bilag 1, retsinformation.dk · 2025
Datoen hvor bekendtgørelse nr. 336 trådte i kraft og afløste bekendtgørelse nr. 1392 af 14. juni 2021 om oplysningspligt ved salg af andelsboliger
1. juli 2025
Bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, § 12, retsinformation.dk · 2025

Loven sætter et loft for prisen, ikke en pris

Andelsboligloven bestemmer ikke, hvad din andel skal koste. Den siger, at prisen ikke må overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge (andelsboligloven § 5, stk. 1). Det loft kaldes maksimalprisen.

Samme ordvalg gælder ejendommen. Ved opgørelsen af foreningens formue ansættes ejendommen til en af de nævnte værdier, der ikke må overskrides (andelsboligloven § 5, stk. 2). En vurdering er altså en øvre grænse i regnestykket, ikke et tal foreningen er forpligtet til at bruge fuldt ud.

Derfor er en andelskrone under loftet hverken en fejl eller et tegn på dårlig økonomi. Andelskronen er det tal, dit oprindelige indskud ganges med for at finde din andelsværdi, og den fastsættes af generalforsamlingen inden for lovens loft (ABF, 2026).

ABF's standardvedtægter siger det direkte: generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selv om der lovligt kunne have været fastsat en højere pris (ABF's standardvedtægter, § 14, stk. 1, litra A).

Forskellen mellem loftet og det vedtagne tal er bufferen. Den er en beslutning, ikke en afrunding.

Bufferen hedder en henlæggelse og ligger inde i egenkapitalen

Ordet buffer står ikke i loven. I foreningens egne papirer hedder det en henlæggelse, og ABF beskriver det som et regnskabsteknisk begreb for et beløb, der ikke kan medregnes i andelsværdiberegningen, også omtalt som reservation eller buffer (ABF, 2026).

Hjemlen ligger i vedtægterne. Efter ABF's standardvedtægter medtages hvert år i budgettet og balancen et beløb til henlæggelse som en særlig post, henlæggelsen kan efter generalforsamlingens bestemmelse anvendes til vedligeholdelse, genopretning, forbedringer og fornyelser, og den kan ikke medregnes ved beregning af andelsværdien (ABF's standardvedtægter, § 30, stk. 3).

Erhvervsstyrelsen placerer beløbet i regnskabet. Andre reserver er en del af foreningens egenkapital og kan for eksempel bestå af beløb til fremtidig vedligeholdelse eller reserve til at imødegå værdiforringelse af ejendommen og kurstab på lån ved omlægning (Erhvervsstyrelsen, Regnskabsvejledning for andelsboligforeninger, december 2021, afsnit 3.3.3).

Bufferen er ikke det samme som penge på en konto. ABF skriver, at henlæggelsen kan modsvares af opsparede midler, men i mange tilfælde ikke gør det, og at der derfor typisk er tale om, at en del af murstenenes værdi henlægges (ABF, 2026).

Og den ligger ikke ved siden af egenkapitalen. Der kan ikke uden for egenkapitalen hensættes beløb til for eksempel fremtidig vedligeholdelse (Erhvervsstyrelsen, 2021, afsnit 3.3.3). Bufferen er formue, foreningen har, men har valgt ikke at fordele ud på andelene.

Generalforsamlingen fastsætter beløbet, bestyrelsen indstiller det

Beløbets størrelse fastsættes hvert år af generalforsamlingen (ABF's standardvedtægter, § 30, stk. 3). Bestyrelsen kan altså hverken fastsætte andelskronen eller bufferen på egen hånd.

I praksis er det bestyrelsen, der stiller forslaget. ABF beskriver det som udgangspunktet, at bestyrelsen fremsætter forslag om henlæggelser i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten (ABF, 2026). Forslaget til prisen anføres som en note til årsrapporten (ABF's standardvedtægter, § 30, stk. 2).

Erhvervsstyrelsen bekræfter rollefordelingen fra regnskabssiden. Bestyrelsen skal i en note til årsregnskabet oplyse andelens værdi den dag, regnskabet er gjort op, beregnet efter andelsboliglovens § 5 og eventuelle vedtægtsbestemmelser om prisfastsættelsen (Erhvervsstyrelsen, 2021, afsnit 3.3.3 og 4.2).

Der findes ét sted, hvor bestyrelsen skal handle alene, og det går kun én vej.

Sker der inden næste generalforsamling væsentlige ændringer, som påvirker foreningens formue negativt, for eksempel et fald i ejendommens værdi, optagelse af nye lån eller store ændringer i, hvad foreningens lån er værd, skal bestyrelsen nedsætte værdien af andelen til den maksimalt lovlige pris under hensyntagen til generalforsamlingsbestemte henlæggelser (ABF's standardvedtægter, § 14, stk. 1, litra A).

Bestyrelsen skal altså sætte ned, ikke op, og den skal regne med den buffer, generalforsamlingen har vedtaget.

Et skift af vurderingsprincip flytter tallet uden at flytte en mursten

Loven giver fire principper for ejendommens værdi: anskaffelsesprisen, den kontante handelsværdi som udlejningsejendom fastsat af en valuar, den senest ansatte offentlige ejendomsværdi og samme værdi reguleret efter prisudviklingen, opgjort med Danmarks Statistiks nettoprisindeks (andelsboligloven § 5, stk. 2, litra a-d).

Valuarvurderingen må højst være 42 måneder gammel, efter at grænsen blev hævet fra 18 måneder den 15. april 2024 (lov nr. 330 af 9. april 2024). Samme lovændring indførte nettoprisindekseringen.

Den offentlige vurdering står stille. De fleste foreningers offentlige vurdering er en kopi af 2012-vurderingen, og der laves ikke nye for andelsboligforeninger (ABF, 2026).

Går en forening fra 2012-tallet til en frisk valuarvurdering, springer grundlaget, uden at der er sket noget som helst med ejendommen. Ingen har hverken renoveret eller revet ned. Der er skiftet målestok.

ABF beskrev valget åbent, da indekseringsmuligheden kom. Foreningen kan overveje, om indeksreguleringen skal bruges til at forøge bufferen, så man er mindre følsom over for kursudsving og over for optagelse af lån til vedligeholdelsesarbejder, eller om andelsværdien skal sættes op, eller om det skal være en kombination af de to (ABF, 7. marts 2024).

Det er præcis dér, bufferen bliver til. Ikke som et fradrag i vurderingen, men som en fordeling af den luft, det nye grundlag gav.

Et regnestykke for en forening med 24 boliger

Eksemplet er konstrueret, men hvert tal kan efterregnes.

Foreningen har 24 boliger og 1.680 m² samlet boligareal. Øvrige aktiver er 1.400.000 kr., og foreningens lån er opgjort til kursværdi, altså til det, de ville koste at indfri i dag, i alt 29.400.000 kr. De oprindelige indskud blev ved stiftelsen sat til 500 kr. pr. m², i alt 840.000 kr.

Grundlag Ejendommens værdi Nettoformue Andelskrone Bolig på 78 m²
Offentlig vurdering fra 2012 44.800.000 kr. 16.800.000 kr. 20 780.000 kr.
Valuarvurdering 2026, loftet 70.000.000 kr. 42.000.000 kr. 50 1.950.000 kr.
Valuarvurdering 2026, som vedtaget 70.000.000 kr. 42.000.000 kr. 40 1.560.000 kr.

Med 2012-vurderingen er nettoformuen 44.800.000 plus 1.400.000 minus 29.400.000, altså 16.800.000 kr. Divideret med indskuddene på 840.000 kr. giver det en andelskrone på 20.

Med valuarvurderingen bliver nettoformuen 42.000.000 kr. og loftet en andelskrone på 50. Boligens indskud er 39.000 kr., og prisen springer til 1.950.000 kr.

Generalforsamlingen vedtager at henlægge 8.400.000 kr. Tilbage til fordeling er 33.600.000 kr., altså 20.000 kr. pr. m². Andelskronen bliver 40, og boligen på 78 m² lander på 1.560.000 kr.

Bufferen er 8.400.000 kr. for foreningen og 390.000 kr. for den bolig. I nøgleoplysningsskemaet, det lovpligtige skema en køber får udleveret, ville beløbet stå i felt F3, og felt F4 ville vise reserverne som 12,0 procent af ejendomsværdien (bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, bilag 1).

Procenten er valgt til eksemplet. Hvor meget der bør reserveres, kan ikke besvares generelt (ABF, 2026).

Beløbet står i regnskabet, begrundelsen ligger i referatet

Det er ikke frivilligt at oplyse bufferen. Nøgleoplysningerne F1 til F4 skal optages som noter til foreningens årsregnskab, F3 hedder generalforsamlingsbestemte reserver og opgøres i kroner, og F4 hedder reserver i procent af ejendomsværdi (bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, § 3 og bilag 1). Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2025 (samme bekendtgørelse, § 12).

Skemaet har altså et felt til beløbet. Det har intet felt til det år, beslutningen blev truffet, og intet felt til begrundelsen. Læser du en note med 8.400.000 kr., ved du hvor meget, men ikke hvorfor og ikke hvornår.

Begrundelsen ligger i generalforsamlingsreferatet. En køber har krav på referatet fra den senest afholdte ordinære generalforsamling og eventuelle senere ekstraordinære generalforsamlinger (samme bekendtgørelse, § 1, stk. 1, nr. 3). Er bufferen bygget op ad flere omgange gennem årene, følger de ældre beslutninger ikke med.

Vil du finde svaret selv, giver noten med nøgleoplysninger beløbet, bestyrelsens forslag til prisen står som note til årsrapporten (ABF's standardvedtægter, § 30, stk. 2), og selve beslutningen står i referatet fra det år, hvor beløbet blev ændret.

Træk ikke bufferen ud ved at sammenligne foreningens formue i balancen med det beløb, andelsværdierne er beregnet af. Den forskel indeholder også de korrektioner, regnskabsvejledningen kræver mellem regnskab og andelsværdiberegning, blandt andet for værdiansættelsesprincip, opgørelse af lån og renteswap (Erhvervsstyrelsen, 2021, afsnit 4.3). Beløbet står direkte i note F3.

ABF anbefaler selv en henlæggelsespolitik, hvor det beskrives, hvad der reserveres til henholdsvis vedligeholdelse og til at imødegå udsving i formuen, og skriver samtidig, at politikken ikke bør bygge på en fast procentsats (ABF, 2026). En politik er en begrundelse, der er skrevet ned på forhånd.

Får du ikke svaret i papirerne, er det et rimeligt spørgsmål til bestyrelsen. Et beløb uden årstal og uden begrundelse er svært at forsvare tre bestyrelser senere.

Andelo fastsætter ikke andelskronen, men holder grundlaget fremme

Andelo fastsætter hverken andelskronen eller bufferen. Begge dele er generalforsamlingens beslutning, og ejendommens værdi kræver en valuar eller en offentlig vurdering.

Forbedringerne er en af de poster, vedtægterne har en særskilt voldgiftsordning for, hvis køber og sælger er uenige (ABF's standardvedtægter, § 14, stk. 5). I Min Bolig, som er gratis for andelshavere, registreres hver forbedring med kvitteringer, før- og efterbilleder og tilladelser, og værdien beregnes løbende efter ABF's kurver for, hvor hurtigt en forbedring mister værdi, sådan som de er implementeret i Andelo.

Kataloget bag er ABF's forbedringskatalog fra november 2025 med 149 kategorier i 13 grupper. Eget arbejde regnes med ABF's vejledende timesatser, i 2026 241 kr. i timen i København og 214 kr. i timen i resten af landet.

Dokumentationen ligger samlet pr. bolig som andelens servicebog, ligesom bilens. Papirerne følger boligen, ikke ejeren. En andelskrone bygget på udokumenterede forbedringer er et gæt. En buffer, ingen kan gøre rede for, efterlader den samme tvivl et andet sted i regnestykket.

Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.

Kilder

  1. Andelsboligloven (LBK nr. 1281 af 28. august 2020 med senere ændringer), § 5
  2. Lov nr. 330 af 9. april 2024 om ændring af værdiansættelsesprincipper (42 måneder og indekseret offentlig vurdering)
  3. Bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025 om oplysningspligt ved salg af andelsboliger mv., § 1, § 3 og bilag 1 (felt F3, F4 og L5)
  4. VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025: Vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger, Social- og Boligministeriet
  5. Erhvervsstyrelsen: Regnskabsvejledning for andelsboligforeninger, afsnit 3.3.1, 3.3.3, 4.2 og 4.3 (december 2021, altså før lovændringen i 2024; citeret for reserverne, notekravet og korrektionerne, ikke for værdiansættelsesprincipperne)
  6. ABF: Henlæggelser
  7. ABF: Andelsværdiberegning
  8. ABF's standardvedtægter (10/2014 med ændring 07/2025), § 14 og § 30
  9. ABF: Hvad skal vi gøre med ny lov om værdiansættelse? (7. marts 2024)
  10. ABF's forbedringskatalog (november 2025)
  11. ABF: Nye timesatser for værdien af eget arbejde (2026)
  12. Andelo-registret, opgjort 2026 på grundlag af CVR (virksomhedsform 110), Tinglysningens Ejerfortegnelse og BBR. Grunddataene er offentligt tilgængelige via Datafordeleren

Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.

Ofte stillede spørgsmål

Fordi generalforsamlingen har valgt at lade en del af formuen blive stående som en henlæggelse. Loven siger, at prisen ikke må overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge (andelsboligloven § 5, stk. 1). Vurderingen sætter altså et loft, ikke en pris. ABF's standardvedtægter er endnu tydeligere: generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selv om der lovligt kunne have været fastsat en højere pris (ABF's standardvedtægter, § 14, stk. 1, litra A). Formålet med henlæggelser er at sikre en stabil udvikling i andelsværdierne (ABF, 2026). En andelskrone under loftet er i sig selv ikke en fejl. Den er en beslutning, nogen har truffet på et møde.

Ikke på egen hånd. I foreninger, der følger ABF's standardvedtægter, fastsættes både andelskronen og henlæggelsen af generalforsamlingen, og beløbets størrelse fastsættes hvert år (ABF's standardvedtægter, § 30, stk. 3). Foreningen er ikke forpligtet til at bruge standardvedtægterne (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 1.3), så tjek jeres egne. Bestyrelsen forbereder indstillingen, og forslaget til prisen anføres som en note til årsrapporten (samme vedtægter, § 30, stk. 2). Der findes ét sted, hvor bestyrelsen skal handle alene, og det går kun én vej. Sker der inden næste generalforsamling væsentlige ændringer, som påvirker foreningens formue negativt, for eksempel et fald i ejendommens værdi, nye lån eller store ændringer i, hvad foreningens lån er værd, skal bestyrelsen nedsætte værdien af andelen til den maksimalt lovlige pris under hensyntagen til generalforsamlingsbestemte henlæggelser (samme vedtægter, § 14, stk. 1, litra A). Bestyrelsen kan altså sætte ned mellem to generalforsamlinger, men ikke op.

Generalforsamlingen. Efter ABF's standardvedtægter medtages beløbet hvert år i budgettet og balancen som en særlig post, og størrelsen fastsættes hvert år af generalforsamlingen (ABF's standardvedtægter, § 30, stk. 3). Erhvervsstyrelsen siger det samme fra regnskabssiden: sådanne reserver er besluttet af generalforsamlingen (Erhvervsstyrelsen, 2021, afsnit 3.3.3). I praksis er det som udgangspunkt bestyrelsen, der fremsætter forslaget sammen med årsrapporten (ABF, 2026). Hvor stort beløbet bør være, kan ikke besvares generelt. Det beror på en konkret vurdering af forholdene i den enkelte ejendom, og ABF anbefaler en henlæggelsespolitik, der ikke bygger på en fast procentsats (ABF, 2026).

Nej. En henlæggelse er et regnskabsteknisk begreb for et beløb, der ikke kan medregnes i andelsværdiberegningen. Det kan modsvares af opsparede midler på foreningens konto, men gør det i mange tilfælde ikke, og der er derfor typisk nærmere tale om, at en del af murstenenes værdi henlægges (ABF, 2026). Bufferen er en del af egenkapitalen, ikke en pengekasse ved siden af den. Erhvervsstyrelsen slår fast, at der ikke uden for egenkapitalen kan hensættes beløb til for eksempel fremtidig vedligeholdelse (Erhvervsstyrelsen, 2021, afsnit 3.3.3). En forening kan godt have begge dele, altså både en reserve inde i egenkapitalen og penge stående på en renoveringskonto. Nøgleoplysningsskemaet spørger da også separat, om der er opsparet midler til vedligeholdelsesarbejder, som kan anvendes uden at påvirke boligafgiften (bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, bilag 1, felt L5).

Start i årsregnskabets noter. Nøgleoplysningerne F1 til F4 skal optages som noter til foreningens årsregnskab, og F3 viser de generalforsamlingsbestemte reserver i kroner, mens F4 viser dem i procent af ejendomsværdien (bekendtgørelse nr. 336 af 20. marts 2025, § 3 og bilag 1). Noterne giver dig beløbet, men ikke begrundelsen. Den ligger i referatet fra den generalforsamling, hvor beløbet blev ændret. Som køber har du krav på referatet fra den senest afholdte ordinære generalforsamling og eventuelle senere ekstraordinære generalforsamlinger (samme bekendtgørelse, § 1, stk. 1, nr. 3). Er bufferen bygget op ad flere omgange gennem årene, følger de ældre beslutninger ikke med. Så er spørgsmålet til bestyrelsen: hvilket år blev beløbet fastsat, og hvad var begrundelsen.

Ja. Andelsværdien fastsættes for tiden indtil næste årlige generalforsamling, og beløbet til henlæggelse fastsættes hvert år (ABF's standardvedtægter, § 14, stk. 1, litra A, og § 30, stk. 3). Henlæggelsen er heller ikke låst. Uanset at beløbene er reserveret til bestemte formål af generalforsamlingen, kan generalforsamlingen efterfølgende vælge at omgøre beslutningen og anvende beløbene til andre formål, medmindre det strider mod foreningens vedtægter (Erhvervsstyrelsen, 2021, afsnit 3.3.3). Er værdiansættelsesmetoden fastsat i vedtægterne, er bestemmelsen bindende og kan kun ændres med det flertal, der kræves for at ændre vedtægter (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 1.3). En ændring forudsætter altså en generalforsamling, ikke en beslutning i bestyrelsen.

Den sænker den første post i det regnestykke, foreningen faktisk vedtager, ikke lovens loft. Maksimalprisen består af værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og et eventuelt tillæg eller fradrag for vedligeholdelsesstand (andelsboligloven § 5, stk. 1, og VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 2). Generalforsamlingens lavere pris er bindende, selv om der lovligt kunne have været fastsat en højere (ABF's standardvedtægter, § 14, stk. 1, litra A). Bufferen rører kun den første post. Dine forbedringer opgøres for sig til anskaffelsesprisen med fradrag for alder og slitage (andelsboligloven § 5, stk. 13) og bliver hverken større eller mindre af, at foreningen henlægger. I det konstruerede eksempel i denne artikel koster en buffer på 8.400.000 kr. en bolig på 78 m² 390.000 kr. i vedtaget salgspris. Til gengæld betyder en buffer, at et fald i ejendommens værdi ikke nødvendigvis tvinger foreningen til at sætte andelskronen ned året efter. Afvejningen mellem salgspris og stabilitet er generalforsamlingens, ikke bestyrelsens.

Mere fra samme kategori

Bor du i en andelsbolig?

Opret dig gratis og dokumentér dine forbedringer.