Forbedringer & afskrivningAltaner & tilvalg

Skal vi betale nyt indskud for altanens kvadratmeter?

En altan på 6 m² udløser typisk ikke et nyt indskud. Indskuddet er sat ved stiftelsen, og et nyt indskud kræver 2/3 flertal.

En kvinde i trediverne knæler på et nyt trædæk og måler altanens kant med et målebånd, mens en mand i tresserne står ved siden af i en brolagt baggård i en ældre murstensejendom
Skrevet af
Steffen Bilde, stifter af Andelo
Opdateret
13. november 2026

Kort svar

Nej, ikke automatisk. I ABF's standardvedtægter er indskuddet fastsat pr. fordelingstal, sådan som tallene blev sat ved stiftelsen (§ 4, stk. 1, 4. udgave med ændring 07/2025). Et nyt indskud kan kun vedtages med 2/3 flertal (§ 23, stk. 2). Åbne altaner tæller desuden ikke med i boligens bruttoetageareal (BEK nr. 311 af 27. juni 1983, § 1, litra b). Betaler I selv altanen, er den typisk en individuel forbedring, ikke et nyt indskud.

Nøgletal

Altanareal i den sag, hvor fire gavllejligheder i en forening på 30 boliger selv finansierede altanerne og spurgte, om der skulle betales nyt indskud
6 m²
Andelsportal, brevkasse: Ny altan, nyt indskud? · 2010
Flertals- og fremmødekrav for beslutning om nyt indskud og for regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften efter ABF's standardvedtægter
2/3
ABF's standardvedtægter § 23, stk. 2, 4. udgave med ændring 07/2025 · 2025
Det, en åben altan tæller med som i boligens bruttoetageareal efter arealbekendtgørelsen
0 m²
Bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983, § 1, litra b · 1983
Afskrivning af en let henholdsvis en støbt altan, når den er en individuel forbedring
30 / 50 år
ABF's forbedringskatalog, november 2025 · 2025

Indskuddet blev sat, da foreningen blev stiftet

Spørgsmålet dukker ofte op, når nogle få boliger får altan, og de andre ikke gør. I en sag i Andelsportals brevkasse ville fire gavllejligheder i en forening på 30 boliger selv betale en altan på 6 m².

De spurgte, om de skulle lægge et nyt indskud for de ekstra kvadratmeter, og om beløbet i så fald skulle regnes til den andelskrone, der gjaldt ved stiftelsen, eller til den aktuelle (Andelsportal, brevkasse, 2010).

Indskuddet er ikke et løbende gebyr for nyt areal. I ABF's standardvedtægter udgør det et beløb pr. fordelingstal, således som tallene blev fastsat ved stiftelsen (4. udgave, oktober 2014 med ændring juli 2025, § 4, stk. 1). Standardvedtægterne er en skabelon. De binder kun den forening, der har vedtaget dem, så det første, I slår op, er jeres egne.

Andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud (§ 6, stk. 1). Indskuddet er altså fordelingsnøglen, ikke en pris på altanens gulv. Rører I ved indskuddet, rører I ved alles andel i formuen.

Et nyt indskud er en beslutning, ikke en automatisk følge

Der står ikke i andelsboligloven, at nye altankvadratmeter udløser et nyt indskud. Loven sætter et loft over prisen, når en andel skifter hånd: andelen i formuen, forbedringer i lejligheden og et tillæg eller fradrag for standen (andelsboligloven § 5, stk. 1, LBK nr. 1281 af 28. august 2020). Den siger ikke, hvordan indskuddet skal reguleres, hvis nogen senere får en altan.

Vil foreningen alligevel indføre et nyt indskud, er det en selvstændig beslutning. Efter ABF's standardvedtægter kan beslutninger om vedtægtsændringer, om nyt indskud og om regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften kun vedtages, hvor mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer er repræsenteret, og med et flertal på mindst 2/3 af ja- og nejstemmerne (§ 23, stk. 2).

Er de 2/3 ikke repræsenteret, men opnås flertallet alligevel, kan forslaget vedtages endeligt på en ny generalforsamling med samme flertal, uanset hvor mange stemmer der er repræsenteret (samme stykke). Fremmødekravet bortfalder anden gang, flertalskravet gør ikke.

Et nyt indskud er altså ikke noget, bestyrelsen kan opkræve, fordi altanen er 6 m². Det skal vedtages, og typisk skal vedtægternes § 4 ændres, fordi beløbet og fordelingsnøglen står der.

Åbne altaner tæller ikke med i boligarealet

Selv hvis nogen vil regne på kvadratmeter, er den åbne altan typisk slet ikke boligareal. Bekendtgørelsen om beregning af arealet af boliger opgør bruttoetagearealet og undtager åbne altaner, åbne overdækkede terrasser og åbne indgangspartier (BEK nr. 311 af 27. juni 1983, § 1, litra b). Bekendtgørelsen er fra 1983 og gælder stadig.

Det er den samme afgrænsning, der ligger til grund for en ny opmåling af boligafgiften. En åben altan på 6 m² lægger derfor ikke 6 m² til boligens areal i den forstand, bekendtgørelsen bruger ordet. Et krav om nyt indskud, begrundet alene med de kvadratmeter, bygger på et areal, reglerne ikke tæller med.

En lukket altan, en inddraget karnap eller en anden tilbygning, der bliver en del af boligen, kan stille sig anderledes. Så er spørgsmålet ikke bare altan, men om boligens areal faktisk er blevet større, og om vedtægterne fordeler efter areal overhovedet.

Boligafgiften kan ændres uden at røre indskuddet

Det, nogle reelt spørger om, er ikke indskuddet, men den månedlige betaling. Skal de fire boliger med altan betale mere i boligafgift for de ekstra kvadratmeter, også selv om de selv har betalt byggeriet?

Boligafgiftens størrelse fastsættes til enhver tid bindende for alle andelshavere af generalforsamlingen (ABF's standardvedtægter § 8, stk. 1). I den ene standardudgave fordeles den i samme forhold som andelen i formuen (§ 8, stk. 2, jf. § 6, stk. 1). I den anden fordeles renter, skatter, forsyning, forsikring og vedligeholdelse efter formueandelen, mens resten deles med lige store beløb pr. bolig (samme stykke, alternativ udgave).

En ændring af det indbyrdes forhold kræver 2/3 flertal (§ 23, stk. 2). Foreningen kan altså beslutte, at altanboligerne betaler et tillæg i boligafgift, uden at røre indskuddet og dermed nogens andel i formuen.

Der findes ingen lovbestemt brøk for, hvad tillægget skal være. En rådgiver har i den konkrete sag nævnt, at et tillæg på en halv eller en tredjedel kunne komme på tale, fordi arealet ikke er bolig (Andelsportal, brevkasse, 2010). Det er et forslag, ikke en sats I kan slå op.

Den selvbetalte altan hører til boligens opgørelse

I den sag, spørgsmålet kom fra, skulle de fire selv finansiere 100 procent, og foreningen skulle ikke eje det ekstra areal. Når andelshaveren betaler, er udgangspunktet at altanen er en individuel forbedring på netop den bolig.

Vejledningen om prisfastsættelse lægger vægt på, hvem der har betalt for forbedringen og dermed ejer den, når grænsen trækkes mellem ejendommen og beboelseslejligheden (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 10.1). Altaner nævnes i samme punkt som en del af ejendommen, altså uden for lejlighedens fire vægge. Hvem der betalte, kan derfor flytte posten over på boligen, hvis det er aftalt og dokumenteret.

På boligens opgørelse sættes værdien til det, arbejdet kostede, med fradrag for alder eller slitage (andelsboligloven § 5, stk. 13). En let altan afskrives over 30 år, en støbt over 50 år (ABF's forbedringskatalog, november 2025).

Det er den vej, værdien typisk følger, ikke et nyt indskud til en gammel eller ny andelskrone. Mere om det regnestykke står i hvad en altan er værd og i hvem der ejer altanens værdi.

Det der skal stå klart, før generalforsamlingen stemmer

Forvirringen opstår, når tre beslutninger blandes sammen: om projektet må gennemføres, hvem der betaler byggeriet, og om indskud eller boligafgift skal ændres. De tre kan have forskellige flertal, og kun de to sidste rører ved fordelingen mellem jer.

Fem ting bør derfor stå i forslaget, før der stemmes. Hvem der betaler opførelsen. Hvem der ejer altanen bagefter. Om indskuddet røres, eller om det bliver, som det blev sat ved stiftelsen. Om boligafgiften får et tillæg, og efter hvilken nøgle. Og hvordan altanen registreres pr. bolig, med år, beløb og konstruktionstype, så afskrivningen kan regnes ved næste salg.

Uden de fem oplysninger bliver et "nyt indskud for 6 m²" let et tal, ingen kan forklare tre år senere. Et forbedringstillæg bygget på udokumenterede forbedringer er et gæt. Det samme gælder et indskud, der ikke kan føres tilbage til en vedtaget fordelingsnøgle.

I Min Bolig, som er gratis for andelshavere, registreres forbedringer med kvitteringer, før- og efter-billeder og tilladelser, og værdien beregnes løbende efter ABF's kurver. Samlingen af hvad der er lavet, hvornår, af hvem og for hvad, kalder vi andelens servicebog, ligesom bilens.

Den afgør ikke, om foreningen skal vedtage et nyt indskud. Den sørger for, at altanen står på den rigtige bolig, den dag nogen skal sælge.

Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.

Kilder

  1. ABF's standardvedtægter for andelsboligforeninger, 4. udgave oktober 2014 med ændring juli 2025, § 4, § 6, § 8 og § 23
  2. Bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler i boligbebyggelse, § 1
  3. Social- og Boligministeriet: Vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025), punkt 10.1
  4. Andelsboligforeningsloven (LBK nr. 1281 af 28. august 2020 med senere ændringer), § 5, stk. 13
  5. ABF: Forbedringskatalog (november 2025)
  6. Andelsportal, brevkasse: Ny altan, nyt indskud?

Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.

Ofte stillede spørgsmål

Som udgangspunkt nej. Indskuddet er i ABF's standardvedtægter et beløb pr. fordelingstal, fastsat ved stiftelsen (§ 4, stk. 1, 4. udgave med ændring 07/2025). Standardvedtægterne er en skabelon og binder kun foreninger, der har vedtaget dem, så slå op i jeres egne. Et nyt indskud er en selvstændig beslutning, der efter de samme vedtægter kræver 2/3 flertal, på linje med en vedtægtsændring (§ 23, stk. 2). Der er ingen regel i andelsboligloven om, at nye altankvadratmeter i sig selv udløser et nyt indskud.

Spørgsmålet opstår typisk slet ikke, fordi et nyt indskud ikke er den almindelige vej. Standardvedtægterne sætter ikke en andelskrone på et senere, ekstra indskud. Det, der typisk sker, er at de, der selv betaler altanen, får den som individuel forbedring på boligens opgørelse, til det arbejdet kostede, med fradrag for alder (andelsboligloven § 5, stk. 13). Andelskronen røres ikke af den post. Vil foreningen alligevel vedtage et nyt indskud, er det en vedtægtsændring, og beløbet skal stå i beslutningen, ikke udledes af en gammel eller ny andelskrone.

Kun hvis generalforsamlingen vedtager en anden fordeling. I den ene standardudgave fordeles boligafgiften i samme forhold som andelen i formuen, altså efter indskuddet (§ 8, stk. 2, jf. § 6, stk. 1). En regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften kræver 2/3 flertal (§ 23, stk. 2). Der findes ingen lovbestemt sats, der siger at altanens areal skal koste en halv eller en tredjedel boligafgift. En sådan model er en beslutning, ikke en regel.

Åbne altaner tæller ikke med. Bekendtgørelsen om beregning af arealet af boliger opgør bruttoetagearealet og undtager udtrykkeligt åbne altaner, åbne overdækkede terrasser og åbne indgangspartier (BEK nr. 311 af 27. juni 1983, § 1, litra b). Det er den bekendtgørelse, der stadig gælder for opmåling af andelsboliger. En lukket altan eller en inddraget lodret tilbygning kan stille sig anderledes, og så skal metoden og beslutningen kunne dokumenteres.

Så er udgangspunktet, at altanen er en individuel forbedring på netop jeres bolig. Ved afgrænsningen mellem forbedringer på ejendommen og i beboelseslejligheden er det væsentligt, hvem der har betalt for forbedringen og dermed ejer den (Vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger, VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 10.1). Værdien lander på boligens opgørelse, ikke i andelskronen, og den afskrives efter katalogets kurve: 30 år for en let altan og 50 år for en støbt (ABF's forbedringskatalog, november 2025). Et nyt indskud ændrer derimod alles andel i formuen, fordi indskuddet er fordelingsnøglen (§ 6, stk. 1).

Efter ABF's standardvedtægter 2/3. Beslutninger om vedtægtsændringer, om nyt indskud og om regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer er repræsenteret, og med et flertal på mindst 2/3 af ja- og nejstemmerne (§ 23, stk. 2, 4. udgave med ændring 07/2025). Er de 2/3 ikke repræsenteret, men opnås flertallet, kan forslaget vedtages endeligt på en ny generalforsamling med samme flertal, uanset fremmødet. Jeres egne vedtægter kan have andre krav.

Mere fra samme kategori

Bor du i en andelsbolig?

Opret dig gratis og dokumentér dine forbedringer.