Forbedringer & afskrivningAltaner & tilvalg

Får stuelejligheder kompensation, når altaner tager lyset?

Der findes ingen lovbestemt ret til kompensation, når nye altaner tager lyset. Om der kompenseres, beslutter foreningen inden for vedtægterne.

En kvinde i trediverne kigger op fra et stuevindue under en ny altan, mens en mand i tresserne står med en cykel i den brolagte baggård og ser den samme vej
Skrevet af
Steffen Bilde, stifter af Andelo
Opdateret
13. november 2026

Kort svar

Nej, der findes ingen lovbestemt ret til kompensation, når nye altaner tager lyset, eller når den reelle salgsværdi kan falde, mens andelskronen stiger. Andelsboligloven sætter et loft over prisen ved salg, ikke en model for fordelingen mellem jer (§ 5, stk. 1). Om der kompenseres, er en beslutning i foreningen. En ændring af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften kræver efter ABF's standardvedtægter 2/3 flertal (§ 23, stk. 2).

Nøgletal

Lovbestemt ret til kompensation for tabt lys eller fald i salgsværdi ved et altanprojekt
Ingen
Andelsboligloven § 5, stk. 1 (LBK nr. 1281 af 28. august 2020) · 2020
Flertals- og fremmødekrav for vedtægtsændring og for regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften efter ABF's standardvedtægter
2/3
ABF's standardvedtægter § 23, stk. 2, 4. udgave med ændring 07/2025 · 2025
Tærskel hvor forbedrings- eller istandsættelsesarbejder, der ville hæve boligafgiften med mere end 25 procent, kræver 2/3 flertal
25 %
ABF's standardvedtægter § 23, stk. 2, 4. udgave med ændring 07/2025 · 2025
Dato for Østre Landsrets dom, hvor en forening kunne fordele udgiften til altanudvidelse på alle andelshavere, også dem uden udvidelse
29. juni 2018
Østre Landsret, dom af 29. juni 2018 · 2018

Loven sætter et loft over prisen, ikke en ret til kompensation

Når en forening vedtager altaner, er det ikke kun dem, der får en altan, der mærker det. Stuelejligheder og boliger på første sal kan miste lys og udsigt. I en sag i Andelsportals brevkasse spurgte beboere, om de havde krav på økonomisk kompensation, når altanerne tog lyset, og når den reelle salgsværdi kunne falde, mens andelskronen steg (Andelsportal, brevkasse, 2010).

Andelsboligloven svarer ikke på det spørgsmål. Den bestemmer, hvad en andel må koste, når den skifter hånd: andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og et tillæg eller fradrag for standen (andelsboligloven § 5, stk. 1, LBK nr. 1281 af 28. august 2020).

Loven siger intet om, hvad foreningen skylder en bolig, der bliver mørkere. Der findes ingen lovbestemt kompensationsmodel og ingen sats at slå op. Om der kompenseres, og efter hvilken model, er en beslutning, der skal træffes i foreningen.

Det er et andet spørgsmål end kompensation, når foreningen renoverer badeværelser for alle. Der handler det om, at fællesskabet river noget ned, du selv har betalt. Her handler det om lys, udsigt og salgsværdi hos dem, der ikke får altan.

Andelskronen og salgsværdien er to forskellige tal

Uenigheden bliver skarp, fordi to tal kan bevæge sig hver sin vej. Andelskronen fordeler foreningens formue efter fordelingstallet. Ved salg af en andel fordeles nettoformuen mellem andelshaverne efter boligens fordelingstal (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 3.3).

Et altanprojekt, foreningen betaler, kan lægges til ejendommens værdi, hvis det har forøget den efter anskaffelsen eller vurderingen (andelsboligloven § 5, stk. 4; samme vejledning, punkt 8.2). Lånet trækkes fra i den samme opgørelse (§ 5, stk. 5). Nettobeløbet fordeles typisk på alle andele, også på stuelejligheden uden altan.

Den reelle salgsværdi er noget andet. Det er det, en køber vil give, og den må ikke overstige loftet, men den kan ligge under. Mister stuen lys, kan køberen byde lavere, selv om andelskronen er steget. Forskellen er ærgerlig, og den er ikke i sig selv et krav på betaling. Loven beskytter loftet, ikke markedets bud.

Hvem der betaler, og hvor værdien lander, er allerede afgjort andetsteds

Debatten på generalforsamlingen blander ofte tre ting, der afgøres hver for sig. Det første er, hvem der betaler byggeriet nu. Det andet er, hvor altanens værdi ligger den dag, en bolig sælges. Det tredje er, om de, der mister lys, skal have noget igen.

De to første er behandlet i hvem der betaler, når kun nogle får altan og i hvem der ejer altanens værdi. Betaler foreningen, lander værdien typisk i andelskronen for alle. Betaler boligerne selv, står altanen typisk på deres egen opgørelse.

Det tredje spørgsmål, kompensationen, er ikke løst med de to første. En stuelejlighed kan komme til at være med til at betale, se andelskronen stige og samtidig miste det lys, en køber kigger efter. Det er derfor, spørgsmålet om kompensation overhovedet stilles. Svaret ligger ikke i kataloget og ikke i § 5. Det ligger i det, generalforsamlingen konkret vedtager.

Foreningen kan beslutte en model, men den skal vedtages

At loven ikke giver et krav, betyder ikke, at foreningen intet kan gøre. Generalforsamlingen kan vedtage en model, så længe den holder sig inden for vedtægterne og ikke flytter nogen over maksimalprisen.

Nogle foreninger har tilbudt de ramte boliger en renovering af køkken eller badeværelse som kompensation (Andelsportal, brevkasse, 2010). Andre kan vælge et tidsbegrænset nedslag i boligafgiften, et engangsbeløb eller, sjældnere, en ændring af fordelingstallet. De fire modeller har forskellige konsekvenser: et køkken lander typisk på boligens forbedringsopgørelse, et nedslag i boligafgiften rører ikke indskuddet, og et nyt fordelingstal rykker alles andel i formuen.

En regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften og en vedtægtsændring, herunder af fordelingstallet, kræver efter ABF's standardvedtægter 2/3 flertal (§ 23, stk. 2, 4. udgave med ændring juli 2025). Standardvedtægterne er en skabelon. De binder kun foreninger, der har vedtaget dem, så slå op i jeres egne.

Modellen skal kunne regnes. Hvem der får hvad, hvad det koster, hvem der ejer det bagefter, og hvor posten lander ved næste salg, skal stå i beslutningen. Uden de fire oplysninger bliver kompensationen et skøn.

Flertallet kan binde dem, der mister udsigt

Et altanprojekt vedtages på en generalforsamling. Efter ABF's standardvedtægter kan almindelige beslutninger vedtages med simpelt flertal, når mindst 1/5 af samtlige mulige stemmer er repræsenteret (§ 23, stk. 1). Forbedringsarbejder, hvis finansiering ville hæve boligafgiften med mere end 25 procent, kræver 2/3 (§ 23, stk. 2).

Et flertal kan altså vedtage projektet, også hvis stuelejlighederne stemmer imod.

Østre Landsret har i en sag fra 2018 accepteret, at udgiften til at udvide altaner på fire af seks bygninger blev fordelt på alle andelshavere, også på en bolig uden udvidelse (dom af 29. juni 2018). Dommen handler om fordelingen af regningen, ikke om kompensation for lys. Den viser alligevel, at mindretallet ikke automatisk har et krav, fordi projektet rammer skævt.

En rådgiver har i brevkassesagen peget på, at nogle projekter kan kræve særlig hensyntagen, og at en ændring af fordelingstallet i visse tilfælde kan komme på tale (Andelsportal, brevkasse, 2010). Det er en vurdering i den konkrete sag, ikke en regel I kan slå op. Vil foreningen gå den vej, er det en vedtægtsændring med de flertal, vedtægterne kræver, ikke et automatisk krav for stuelejligheden.

Det der skal ligge klar, før projektet kommer til afstemning

Kompensationen skal med i forslaget, hvis den skal være en del af beslutningen. Datoen for generalforsamlingen bekendtgøres efter standardvedtægterne senest fire uger før, og indkaldelsen med dagsordenen kommer skriftligt med 14 dages varsel (§ 22, stk. 1, 4. udgave med ændring juli 2025). Fjorten dage er kort tid at opfinde en model i.

Derfor bør fem ting ligge klar, før der stemmes om altanerne. Hvem der betaler byggeriet. Hvor værdien lander ved salg. Om der kompenseres, og med hvilken model. Hvilket flertal hvert led kræver. Og hvordan aftalen registreres pr. bolig, så et køkken, et nedslag eller en uændret fordeling kan forklares, den dag boligen sælges.

Et forbedringstillæg bygget på udokumenterede forbedringer er et gæt. En kompensationsmodel uden de samme tal er samme gæt, bare fordelt på naboer, der skal bo sammen bagefter.

I Min Bolig, som er gratis for andelshavere, registreres forbedringer med kvitteringer, før- og efter-billeder og tilladelser, og værdien beregnes løbende efter ABF's kurver. Samlingen kalder vi andelens servicebog. Den afgør ikke, om der skal kompenseres for tabt lys. Den sørger for, at det, foreningen faktisk vedtager, kan ses pr. bolig, når nogen senere skal sælge.

Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.

Kilder

  1. Andelsboligforeningsloven (LBK nr. 1281 af 28. august 2020 med senere ændringer), § 5
  2. Social- og Boligministeriet: Vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025), punkt 3.3, 8.2 og 10.1
  3. ABF's standardvedtægter for andelsboligforeninger, 4. udgave oktober 2014 med ændring juli 2025, § 8 og § 23
  4. Andelsportal, brevkasse: Kompensation i forbindelse med altanprojekt

Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.

Ofte stillede spørgsmål

Nej, ikke efter andelsboligloven. Loven bestemmer, hvad en andel må koste, når den skifter hånd, og siger intet om, hvad foreningen skylder en bolig, der mister lys eller udsigt (andelsboligloven § 5, stk. 1, LBK nr. 1281 af 28. august 2020). Der findes ingen lovbestemt sats og ingen automatisk ret til betaling. Om der kompenseres, og hvordan, er en beslutning, der skal træffes i foreningen, typisk på generalforsamlingen og inden for rammerne af vedtægterne.

De to tal måler ikke det samme. Andelskronen fordeler foreningens formue efter fordelingstallet og sætter loftet for den lovlige pris sammen med forbedringer og stand (andelsboligloven § 5). Den reelle salgsværdi er det, en køber vil give, og den kan ligge under loftet. Et altanprojekt, foreningen betaler, kan løfte ejendommens værdi og dermed andelskronen for alle, også for de boliger der ikke får altan (VEJ nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 8.2 og 3.3). At loftet stiger, mens en stuelejlighed bliver mørkere, er altså muligt. Det skaber ikke i sig selv et krav på kompensation.

Ja, hvis generalforsamlingen vedtager det, og vedtægterne giver rum for det. Nogle foreninger har i praksis tilbudt en renovering af køkken eller badeværelse til de boliger, der rammes hårdest af et altanprojekt (Andelsportal, brevkasse, 2010). Det er en frivillig model, ikke en pligt. Beslutningen skal være præcis: hvem der får hvad, hvad det koster, hvem der ejer forbedringen bagefter, og om værdien lander på boligens opgørelse eller i andelskronen. Uden de fire oplysninger bliver kompensationen et skøn, den dag nogen sælger.

Kun hvis foreningen vedtager det. Fordelingstallet er typisk knyttet til indskuddet, som i ABF's standardvedtægter er fastsat ved stiftelsen (§ 4, stk. 1, og § 6, stk. 1, 4. udgave med ændring 07/2025). En ændring af nøglen er en vedtægtsændring og kræver 2/3 flertal (§ 23, stk. 2). Der er ingen regel om, at tabt lys i sig selv rykker fordelingstallet. En mildere vej, der ikke rører nogens andel i formuen, er et tillæg eller et nedslag i boligafgiften. Også det kræver 2/3, fordi det regulerer det indbyrdes forhold (§ 23, stk. 2).

Ja, hvis vedtægternes flertalskrav er opfyldt. Almindelige beslutninger kan efter ABF's standardvedtægter vedtages med simpelt flertal, når mindst 1/5 af stemmerne er repræsenteret (§ 23, stk. 1). Er der tale om forbedringsarbejder, hvis finansiering ville hæve boligafgiften med mere end 25 procent, kræves 2/3 (§ 23, stk. 2). Jeres egne vedtægter kan have andre krav. Et flertal kan altså binde et mindretal. Østre Landsret har i en sag fra 2018 accepteret, at udgiften til udvidede altaner blev fordelt på alle, også på boliger uden udvidelse (dom af 29. juni 2018, gengivet i Andelos gennemgang af [hvem der betaler, når kun nogle får altan](/viden/hvem-betaler-naar-kun-nogle-faar-altan)).

Generalforsamlingen, inden for rammerne af foreningens vedtægter. Bestyrelsen kan indstille en model, men den kan typisk ikke selv binde foreningen til at betale kompensation eller ændre boligafgiftens fordeling. Skal der flyttes på det indbyrdes forhold eller på fordelingstallet, er kravet efter standardvedtægterne 2/3 (§ 23, stk. 2). Ligger modellen ikke i forslaget, før der stemmes om selve altanerne, kommer spørgsmålet let for sent.

Mere fra samme kategori

Bor du i en andelsbolig?

Opret dig gratis og dokumentér dine forbedringer.