Hvad sker der med vurderingen ved en sammenlægning?
En sammenlægning ændrer areal og fordelingstal, men ikke fordelingen af foreningens formue. Begge boligers forbedringer skal føres videre hver for sig.

- Skrevet af
- Steffen Bilde, stifter af Andelo
- Opdateret
- 5. september 2026
Kort svar
En sammenlægning ændrer boligens areal og dens fordelingstal, men ikke fordelingen af foreningens formue. Kommunalbestyrelsen skal give samtykke, og den kan ikke nægte, når tre betingelser er opfyldt, herunder at ingen af boligerne bagefter har et bruttoetageareal over 130 m² (lov om boligforhold, lov nr. 342 af 22. marts 2022, § 3, stk. 2). De to boligers fordelingstal lægges sammen (ABF). Forbedringerne ansættes fortsat post for post efter anskaffelsespris og alder (ABF's standardvedtægter § 14).
Nøgletal
- Grænsen for bruttoetageareal, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan nægte samtykke til en sammenlægning
- 130 m²
- Lov om boligforhold (lov nr. 342 af 22. marts 2022), § 3, stk. 2, nr. 1 · 2022
- Det areal Københavns Kommune ifølge ABF's gengivelse af kommunal praksis accepterer, og under særlige betingelser op til 180 m²
- 150 m²
- ABF: Lejlighedssammenlægning (udateret side, indhold læst 3. august 2026) · 2026
- Den højeste alder en valuarvurdering må have, når den lægges til grund for andelsværdien. Vurderinger indhentet inden 1. juli 2020 kan dog fastholdes uden tidsgrænse
- 42 måneder
- Andelsboligloven § 5, stk. 2, litra b, som ændret ved lov nr. 330 af 9. april 2024 · 2024
- Hele ejendommen skal genbesigtiges, hvis seneste besigtigelse blev foretaget tre år eller mere tilbage
- 3 år
- Bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018, bilag 1, § 13, stk. 6 · 2018
Sammenlægningen kræver både foreningens og kommunens ja
En sammenlægning nedlægger en bolig. Det er ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis uden kommunalbestyrelsens samtykke, og det gælder udtrykkeligt, når nedlæggelsen sker ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger (lov om boligforhold, lov nr. 342 af 22. marts 2022, § 3, stk. 1).
Kommunen kan ikke nægte samtykke, når tre betingelser er opfyldt. Ingen af de boliger, der kommer ud af sammenlægningen, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m². Boligerne skal være ledige, uden at det skyldes en opsigelse fra udlejerens side. Og den bolig, hvis areal forøges, skal være ledig eller beboet af beboere, der ønsker at overtage den udvidede bolig (§ 3, stk. 2).
Reglerne gælder i regulerede kommuner, og en ikke-reguleret kommune kan beslutte at lade dem gælde (§ 1, stk. 1 og 2). ABF skriver, at det er de fleste kommuner.
Nogle kommuner går videre. ABF oplyser i sin vejledning om lejlighedssammenlægning (udateret side, indhold læst 3. august 2026), at Københavns Kommune accepterer sammenlægninger på op til 150 m², og under særlige betingelser, såsom utidssvarende toiletforhold i mindst én af boligerne, helt op til 180 m². Det er ABF's gengivelse af kommunal praksis, så spørg kommunen om den lokale praksis først.
Oven i kommer byggesagen. Bygningsreglementet finder anvendelse ved ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet (bygningsreglement 2018, bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019, § 2, nr. 3).
Kræver arbejdet byggetilladelse, må resultatet ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens ibrugtagningstilladelse (§ 43, stk. 1). Tilladelsen skal forevises bestyrelsen, inden arbejdet går i gang (ABF's standardvedtægter § 10, stk. 6).
Vedtægterne afgør, om foreningen overhovedet må sige ja
ABF er direkte på det punkt. Mange foreninger tror, at generalforsamlingens godkendelse er nok. Vedtægterne bør altid indeholde utvetydige bestemmelser om, hvilke krav der gælder.
Hjemlen opstår ikke af sig selv. ABF's standardvedtægter går ud fra, at en andelshaver kun benytter én andelsbolig i foreningen og er forpligtet til at bebo den (§ 7, stk. 4). En sammenlægning kræver, at den samme person i en periode har to.
Ventelistereglerne peger samme vej. Den interne fortrinsret til en ledig bolig er betinget af, at den fortrinsberettigede andelshavers egen bolig frigøres (§ 13, stk. 2, litra B). Den, der vil lægge sammen, frigør ikke noget.
Så er der stemmerne. Hver andel giver én stemme (§ 22, stk. 5), og ABF skriver, at der ikke må være tvivl om, at en sammenlagt lejlighed anses som én bolig med én stemme.
Skal vedtægterne ændres, eller skal det indbyrdes forhold mellem boligafgiften reguleres, gælder det skærpede krav i § 23, stk. 2: mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer repræsenteret og mindst 2/3 af ja- og nej-stemmerne for forslaget.
Fordelingstallene lægges sammen, men de følger ikke arealet
Nettoformuen fordeles mellem andelshaverne efter andelsboligens fordelingstal, når maksimalprisen skal opgøres (Social- og Boligministeriet, vejledning nr. 9588 af 17. juni 2025, punkt 3.3). Fordelingstallet er den nøgle, der oversætter foreningens formue til den enkelte bolig.
Ved en sammenlægning udgør de samlede fordelingstal for boligafgift og andelsværdi summen af de to boligers fordelingstal, oplyser ABF. Der ændres dermed ikke på fordelingen af foreningens formue eller på, hvor meget der samlet betales i boligafgift i forhold til de øvrige andelshavere.
Fordelingstal og areal er ikke det samme. I ABF's standardvedtægter er indskuddet fastsat pr. fordelingstal ved stiftelsen (§ 4, stk. 1), andelen i formuen følger indskuddet (§ 6, stk. 1), og boligafgiften fordeles i samme forhold (§ 8, stk. 2).
Arealet kan derimod flytte sig af sig selv. ABF beskrev, at Københavns Kommune i sommeren 2020 ændrede praksis, så arealerne for alle boliger i opgangen blev omberegnet, når boliger blev sammenlagt. ABF oplyste i januar 2023, at en ny BBR-bekendtgørelse skulle løse det ved at lægge andelene i fælles adgangsareal sammen (ABF, januar 2023). Spørg kommunen, hvad der gælder i dag.
Har jeres vedtægter bundet andelsværdi eller boligafgift direkte op på arealerne i BBR, skal foreningen tage stilling til en vedtægtsændring, inden sammenlægningen godkendes. Hvad der sker, når registreringen ikke passer, står i stykket om BBR-arealet og andelens pris.
To forbedringsopgørelser bliver ikke til én fælles post
Her ligger det egentlige brud. Hver af de to boliger har sin egen liste over forbedringer med år, anskaffelsespris og dokumentation. Efter sammenlægningen findes der kun én bolig, men listerne skal stadig kunne læses hver for sig.
Værdien af forbedringer ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slitage (ABF's standardvedtægter § 14, stk. 1, litra B). Værdiansættelsen sker efter en konkret vurdering med udgangspunkt i det forbedringskatalog og de værdiforringelseskurver, ABF har fastlagt som vejledende (§ 14, stk. 2). Kataloget rummer 149 forbedringskategorier i 13 grupper (ABF, november 2025).
Der findes altså ikke et fælles startår for den sammenlagte bolig. Et køkken fra 2016 i den ene bolig og et bad fra 2021 i den anden afskrives hver for sig, også når væggen mellem dem er væk. Slås de sammen til ét beløb, mister begge poster deres grundlag.
Opgørelsen udarbejdes af den fraflyttende andelshaver (§ 14, stk. 4). Er den ene boligs bilag forsvundet undervejs, er det sælger, der står med hullet, og bestyrelsen, der skal godkende en pris, ingen kan efterprøve.
En andelskrone bygget på udokumenterede forbedringer er et gæt.
ABF foreslår, at samtlige udgifter ved sammenlægningen udredes af andelshaveren. Er det aftalt sådan, hører gennembruddet til boligens poster og skal klassificeres som forbedring eller vedligeholdelse.
Ejendommen skal ikke vurderes på ny, men erklæringen kan ikke gives uden videre
Vurderingen af ejendommen og prisen på den enkelte bolig er to forskellige ting. Ved valuarmetoden ansættes ejendommen til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en vurdering, der ikke må være ældre end 42 måneder (andelsboligloven § 5, stk. 2, litra b, som ændret ved lov nr. 330 af 9. april 2024).
Der er én undtagelse. En vurdering indhentet inden 1. juli 2020 kan fastholdes uden tidsgrænse, indtil foreningen vælger at lægge en ny vurdering til grund (andelsboligloven § 5, stk. 3).
En sammenlægning udløser ikke i sig selv en ny vurdering. Men den lukker en genvej. Branchenormen tillader, at en genbesigtigelse helt undlades, hvis foreningen eller administrator erklærer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i ejendommens fysiske forhold siden seneste besigtigelse (bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018, bilag 1, § 13, stk. 5).
Ordet væsentlige bærer erklæringen. En sammenlægning ændrer de fysiske forhold, og foreningen må derfor konkret vurdere, om den stadig kan afgive erklæringen. Genbesigtigelsen kan i stedet begrænses til det, der har ændret sig (§ 13, stk. 4), og hele ejendommen skal genbesigtiges, hvis seneste besigtigelse ligger tre år eller mere tilbage (§ 13, stk. 6).
Valuaren læser desuden referaterne af de seneste to års generalforsamlinger (§ 12, stk. 2). Er sammenlægningen ikke ført til referat, ser valuaren den ikke.
Og BBR skal rettes. Foreningen har som ejer ansvaret for, at oplysningerne er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis der ikke indberettes rettidigt, eller hvis der er opgivet urigtige oplysninger, skrev Erhvervsstyrelsen på boligejer.dk, gengivet af ABF i januar 2023.
Når begge boligers historik ligger samlet, overlever den sammenlægningen
Andelo laver ikke sammenlægningen, godkender den ikke og vurderer ikke ejendommen. Det gør bestyrelsen, kommunen og valuaren. Men papirerne, der skal overleve gennembruddet, kan ligge et sted, hvor det ikke afhænger af, hvem der har papirkassen.
I Min Bolig, som er gratis for andelshavere, registreres forbedringer med kvitteringer, før- og efter-billeder og tilladelser, mens du bor der. Systemet beregner løbende, hvad de er værd efter ABF's kurver.
Samlingen af, hvad der er lavet, hvornår og for hvad, det vi kalder andelens servicebog, er præcis det, to boliger hver især skal bringe med ind i en sammenlægning. Ligger begge historikker samlet, kan de føres videre post for post i stedet for at blive rundet af til ét tal.
Det gælder i 8.400+ andelsboligforeninger registreret i CVR (Andelo-registret, 2026). Den bolig, hvis historik er ført løbende, kan prissættes bagefter. Den, hvis historik stoppede den dag, væggen faldt, kan ikke.
Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.
Kilder
- Lov om boligforhold (lov nr. 342 af 22. marts 2022), §§ 1 og 3
- Andelsboligforeningsloven (LBK nr. 1281 af 28. august 2020), § 5
- Lov nr. 330 af 9. april 2024 om ændrede værdiansættelsesprincipper
- Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BEK nr. 1399 af 12. december 2019 med senere ændringer), §§ 2 og 43
- Bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018 om vurdering af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger ved valuar, bilag 1, §§ 12 og 13
- Social- og Boligministeriet: Vejledning nr. 9588 af 17. juni 2025 om prisfastsættelse af andelsboliger, punkt 3.3
- ABF: Lejlighedssammenlægning
- ABF's standardvedtægter (4. udgave, oktober 2014 med ændring juli 2025), §§ 4, 6, 7, 8, 10, 13, 14, 22 og 23
- ABF: Forbedringskatalog (november 2025)
- ABF: BBR, når forholdene på ejendommen ændrer sig (20. januar 2023)
Denne guide er generel information, ikke juridisk eller økonomisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret situation, så spørg foreningens bestyrelse, administrator, revisor eller advokat.
Ofte stillede spørgsmål
Kun hvis både foreningen og kommunen siger ja. Kommunalbestyrelsens samtykke er påkrævet, fordi en sammenlægning nedlægger en bolig helt eller delvis (lov om boligforhold, lov nr. 342 af 22. marts 2022, § 3, stk. 1). Kommunen kan ikke nægte samtykke, når ingen af de boliger, der kommer ud af sammenlægningen, får et bruttoetageareal på mere end 130 m², når boligerne er ledige, og når den bolig, hvis areal forøges, er ledig eller beboet af beboere, der ønsker at overtage den udvidede bolig (§ 3, stk. 2). Reglerne gælder i regulerede kommuner, og en ikke-reguleret kommune kan beslutte at lade dem gælde (§ 1, stk. 1 og 2). Foreningen skal desuden have hjemmel i vedtægterne. ABF skriver, at generalforsamlingens godkendelse ikke er nok, og at vedtægterne bør indeholde utvetydige bestemmelser om, hvilke krav der gælder.
De to boligers fordelingstal lægges sammen. ABF skriver, at de samlede fordelingstal for boligafgift og andelsværdi udgør summen af de to boligers fordelingstal, og at der dermed ikke ændres på fordelingen af foreningens formue eller på, hvor meget der samlet betales i boligafgift i forhold til de øvrige andelshavere. Fordelingstallet følger ikke automatisk arealet. I ABF's standardvedtægter er indskuddet fastsat pr. fordelingstal ved stiftelsen (§ 4, stk. 1), andelen i foreningens formue følger indskuddet (§ 6, stk. 1), og boligafgiften fordeles i samme forhold (§ 8, stk. 2). Henviser vedtægterne derimod direkte til arealerne i BBR, skal foreningen tage stilling til en vedtægtsændring først.
Det afhænger af vedtægterne, og generalforsamlingens ja er sjældent nok i sig selv. ABF skriver, at mange foreninger tror, det er tilstrækkeligt, hvis generalforsamlingen har godkendt sammenlægning, og at vedtægterne altid bør indeholde utvetydige bestemmelser om, hvilke krav der gælder. Kræver sammenlægningen en vedtægtsændring eller en regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften, gælder det skærpede flertalskrav: mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer skal være repræsenteret, og mindst 2/3 af ja- og nej-stemmerne skal være for (ABF's standardvedtægter § 23, stk. 2). Er 2/3 ikke repræsenteret, men opnås 2/3-flertallet alligevel, kan forslaget vedtages endeligt på en ny generalforsamling uanset fremmøde.
De følger med hver for sig, ikke som ét samlet beløb. Værdien af forbedringer ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slitage (ABF's standardvedtægter § 14, stk. 1, litra B), og værdiansættelsen sker efter en konkret vurdering med udgangspunkt i det forbedringskatalog og de værdiforringelseskurver, ABF har fastlagt som vejledende (§ 14, stk. 2). Kataloget rummer 149 forbedringskategorier i 13 grupper (ABF, november 2025). Hver post beholder derfor sit eget år og sin egen anskaffelsespris. Et køkken fra 2016 i den ene bolig og et bad fra 2021 i den anden afskrives hver for sig, også efter at væggen er væk. Opgørelsen udarbejdes af den fraflyttende andelshaver (§ 14, stk. 4), så forsvinder den ene boligs bilag ved sammenlægningen, kan værdien ikke genskabes bagefter.
Ikke automatisk, men foreningen må vurdere, om den stadig kan erklære, at intet væsentligt er ændret. En valuarvurdering må højst være 42 måneder gammel, når den lægges til grund (andelsboligloven § 5, stk. 2, litra b, som ændret ved lov nr. 330 af 9. april 2024). En vurdering indhentet inden 1. juli 2020 kan dog fastholdes uden tidsgrænse, indtil foreningen vælger at lægge en ny vurdering til grund (§ 5, stk. 3). Branchenormen tillader, at en genbesigtigelse helt undlades, hvis foreningen eller administrator erklærer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i ejendommens fysiske forhold siden seneste besigtigelse (bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018, bilag 1, § 13, stk. 5). En sammenlægning ændrer de fysiske forhold, og om ændringen er væsentlig, må foreningen vurdere konkret. Genbesigtigelsen kan begrænses til det, der har ændret sig (§ 13, stk. 4), og hele ejendommen skal genbesigtiges, hvis seneste besigtigelse ligger tre år eller mere tilbage (§ 13, stk. 6).
Der udstedes et nyt, når byggeriet er færdigt. ABF foreslår som intern retningslinje, at ny salgsaftale og nyt andelsbevis for den sammenlagte bolig først udstedes, når sammenlægningen er tilendebragt, og ibrugtagningstilladelsen er udstedt (ABF, udateret side, indhold læst 3. august 2026). Indtil da findes der stadig to andele. ABF oplyser, at de samlede fordelingstal for boligafgift og andelsværdi udgør summen af de to boligers fordelingstal. I ABF's standardvedtægter er indskuddet fastsat pr. fordelingstal ved stiftelsen (§ 4, stk. 1), og andelen i foreningens formue følger indskuddet (§ 6, stk. 1). Hvad foreningen kræver af dokumentation undervejs, bør stå i vedtægterne eller i de retningslinjer, vedtægterne henviser til.
Mere fra samme kategori

Deklarationen fra Vurderingsstyrelsen er foreningens eneste gratis vindue til at rette data i grundvurderingen. Fristen er 4 uger fra modtagelsen.
7. september 2026

Vurderingerne for 2025 og 2027 er fremskrivninger af 2023-tallet. Udskydelsen rammer grundskylden, ikke andelskronen. Se hvad der gælder indtil 2029.
7. september 2026

En fastfrossen valuarvurdering er et tal fra før 1. juli 2020, som foreningen skal kunne fremvise uændret hvert år. Den bruges til andelskronen.
5. september 2026